Herning Folkeblad 23. Juli 1996

Kunst og Kreaturer

Niels Otto Hansen fra Isenvad har kastet sin kærlighed på natur-inspirerede malerier - og rød dansk malkerace
   Bønder; det er sådan nogle mænd med store grove hænder, der kan arbejde fra morgen til aften. Og dog.
På Toftlundvej et godt stykke sydvest for Isenvad bor Niels Otto Hansen sammen med hustruen, tre sønner og en datter. Han driver et husmandssted med 25 hektar tilplantet med fortrinsvis fodderafgrøder til de 28 malkekøer af rød dansk malkerace.

Når vandingsmaskinerne ikke skal flyttes, og kreaturene ikke skal malkes, lister Niels Otto Hansen enten op på stuehusets førstesal til arbejdsværelset eller ind til Ikast i kunstnergruppen HERIKA's lokaler på Kirkegade.
De sidste mange år har den kunstneriske landmand været bidt af en gal maler. Oliemalerierne pryder hjemmets vægge, men hovedparten af de efterhånden 90 værker kan ses i forskellige hjem.
For Niels Otto startede kunster-livet tilbage i 70'erne, hvor han så småt begyndte at male. I starten af 80'erne tog han kurser hos nu afdøde Arnold W. Pedersen og senere Knud Jensen fra Engesvang.
Men det var først, da kunstnersammenslutningen HERIKA startede i 1989, at maleriet for alvor kom på skinner. Herika består af syv kunstnere, der alle har en kirkelig tilknytning. Niels Otto Hansen er selv aktiv bag linierne i FDF og med til at køre søndagsklub i Isenvad, hvor 6-12 årige børn har bibellæsning og lignende.
Faktisk er det mere eller mindre tilfældigt, at vi alle har en kirkelig baggrund, men vi plejer at pjatte med, at man skal have gået i søndagsskole for at blive optaget, fortæller Niels Otto Hansen med et smil.
Kun enkelte af hans malerier har det, man kan kalde et religiøst budskab. Nogle har et kors som motiv, men det gennemgående tema i de 90 værker er naturoplevelser.
Smukke marklandskaber, klitter og ikke mindst malerier fra klipper og kyster på Bornholm.
- Vi, familien, var på en tur på Bornholm i 1992, og det satte skub i mit arbejde. Jeg tog en masse billeder, og det resulterede i ikke mindre end 15 malerier, siger han.

Hjerteblod
Kun fire af disse billeder er tilbage, resten er solgt. Som alle andre kunstnere er der malerier, der ikke er til salg.
- Jeg har nogen, som jeg ikke vil af med, men de smutter for mig, jeg kommer til at sælge dem. Det er som at afgive sit hjerteblod ind imellem, siger han.
Efterhånden som det ene maleri efter det andet har skiftet ejermand, har Niels Otto Hansen dog vænnet sig til tabet.
- I starten var det svært, men jeg mener faktisk, at det er den største kompliment, man kan få som kunster, at folk vil købe ens billeder og tilmed hænge dem op i deres stuer. Det er dejligt, fortæller han.

Flere kurser
Niels Otto Hansens billeder ligger ikke i den dyre ende. Haner ikke blevet rig af sit kunstnerliv.
- Det er en hobby, og så vidt jeg ved, må en hobby godt koste penge - og det gør den.
Nej, måske løber det rundt, siger han og ser eftertænksom ud.
Naboer og andre har lagt en bestilling ind hos kunster-landmanden. Flere ønsker at få deres gumlende kreaturer malet med ejendommen i baggrunden, men det er Niels Otto Hansen ikke helt parat til.
- Det er utrolig svært at male mennesker og dyr. Det er noget jeg skal arbejde med, så jeg får nok ikke lavet de malerier foreløbig, siger han.
Her til efteråret skal kunstnergruppen HERIKA igen igang med deres egne kurser. De vil hele tiden dygtiggøre sig med udflugter og undervisning.
- Det er et utroligt givtigt forum. Vi retter hinanden og giver gode råd. Det er vigtigt at have nogle at spille ping pong med - især for en landmand som mig, der ofte går alene rundt, siger Niels Otto Hansen, der mener, at landmænd har tendens til at blive fagidioter.
- Vi skal ud mellem andre mennesker, og have andre interesser, tilføjer han.

Ingen levevej
For Niels Otto Hansen er maleriet udelukkende en hobby. Det er ikke tanken, at han en dag skal leve af sine kunstværker.
Nu skal man jo aldrig sige aldrig, men det kan jeg ikke forestille mig, siger han, og smiler skævt, så man ikke kan se, om han mener det.
Med tiden vil han gerne have dyrene "sat ud"- og kun have planteavl - og dermed få mere tid til at male.
- Det kunne være dejligt. Så ville jeg tage på nogle flere ture ud i naturen, sidde under et træ og bare male hele dagen, siger han drømmende.
Der er ikke noget der tyder på, at sønnerne vil overtage gården, men måske er der alligevel en arving til Hansens trone.
- Min datter går mig lidt i fodsporene, siger han.
Det er nu ikke med landbruget, at den 13-årige Marie har samme interesse som faderen.
- Hun er begyndt at male. En dag, hvor jeg skulle afsted ti kursusaften i HERIKA, kunne jeg ikke finde min kuffert (med pensler, maling osv, red.). Så stod hun oppe i arbejdsværelset og malede, siger han med stolthed i stemmen.
- Det kan jo være, at hun bliver en kendt kunstner, som hendes far aldrig blev, storgriner Niels Otto Hansen.