|
.
I forbindelse med mine billeder er det motiv, budskab og farve (især de to sidste), der betyder mest for mig.
Mine billeder har ofte dobbelt betydning, hvor titlen spiller en stor rolle og hvor en tekst, jeg har skrevet, "noget" fra biblen, en strofe fra en sang eller en oplevelse i mit liv, kan være inspirationen.
Mine materialer er forskellige:
Tyll syet på akvarel
Akvarel
Akryl på lærred eller papir
Genbrugsmaterialer (krøllede melposer m.m.)
|
|
Eventyret om den grønne knap
Der var engang en smuk grøn knap som boede på en frakke. Den var så glad fordi den følte sig nyttig - den syntes selv den var noget værd, fordi der var brug for den. Den var dygtig til, sammen med knaphullet, at holde vinden ude og varmen inde.
Sådan var det længe, indtil knappen en dag følte sig underligt tilpas - den havde fået en træt og slap fornemmelse i tråden. Det blev værre og værre, og det begyndte at irritere knaphullet. En dag var det helt galt,- der var sluppet meget vind ind og en del varme ud.
Hvad hænger du derude for?” Snerrede knaphullet med sin ellers så smukke grønne mund. ”Kom ind og hjælp med at passe vores arbejde”. Men knappen hang stille ned, dens tråd var nu helt slap, og den kunne ikke mere.
Da de kom hjem den dag, stod ejeren af frakken foran spejlet for at knappe op - hun fik øje på den hængende knap, og fandt en løs trådende at rykke i. Det gjorde hun så,- med det resultat at knappen løsnede sig helt og faldt.
Knappen lukkede øjnene og sukkede dybt, for den forstod at nu var det slut. Den så ingenting, men den følte hvordan den styrtede mod afgrunden. I sit fald ramte den en kant, og den mærkede at den fik et ordentligt hak i sin pæne facade. Den ramte gulvet med et bump og trillede indtil den stødte imod noget. Den lå helt stille, og åbnede kun langsomt sine øjne. Da den endelig igen kunne se, var der helt mørkt omkring den - men den kunne tydeligt høre frakkens ejer sige: ”Hvor blev den knap nu af ? Den er vist væk, men jeg har heldigvis en anden i knapkassen, som jeg kan bruge”.
Knappen udstødte et fortvivlet suk, som den lå der under kommoden i gangen - for det var der den var trillet ind. Dette var ikke noget rart sted at ligge for en knap der var vant til at færdes frit og komme rundt i lys og luft, og se og høre alting og tale med ligesindede.
Nu lå den da der og måtte finde sig i at blive dækket med støv. Efterhånden forsvandt dens smukke farve fuldstændigt, og den var kun en grå forhøjning der på gulvet, som bænkebidere og andet småt bare kravlede henover, eller gik udenom som om den slet ikke var der.
Sådan gik der lang tid, og knappen vidste næppe om den var levende eller død. Omgivelserne og dens egen tilstand fik den til at formode, at den måtte være død - og at det var der ikke meget ved.
Men pludselig en dag hørte den en værre larm og ballade i gangen hvor den lå. Mennesker der snakkede højt, og ting der blev flyttet rundt. ”Vi skal også ha’ flyttet kommoden her, og så skal der fejes over det hele”.
Knappen måtte hurtigt knibe øjnene i, da et skarpt lys ramte den idet kommoden blev flyttet. Den mærkede et skub og så fløj den hen over gulvet til den landede i en bunke med skidt og andre glemte ting som den selv.
Nej se mor, her er en knap til din gamle frakke - den du sendte på loppemarked sidste år”.
Jah, men den har jo fået et ordentligt hak. Smid den væk”.
Jamen mor, den har sådan en smuk farve, når man gnider støvet af. Skal vi ikke gemme den?”
Så læg den da ind i knapkassen” svarede moren lidt utålmodigt.
Knappen havde holdt vejret af bare angst, mens den hørte på diskussionen mellem mor og datter. Nu åndede den lettet op, og den mærkede de bløde barnefingre der forsigtigt gjorde den ren for snavs og støv. Og så blev den lagt ned i knapkassen til de andre - og var lykkelig.
Men tro ikke at det var enden på historien. For selv om knappen havde gode dage i knapkassen, længtes den efter sin gamle tilværelse med lys og luft og frit udsyn.
Og det skete en dag at pigen der havde reddet knappen, var blevet voksen. Hun valgte at bruge sit liv på at glæde andre, ved at optræde for dem som klovn - og knappen fik lov at blive en del af denne tilværelse. Den blev fisket op af knapkassen sammen med andre som den selv. Og den sad på hendes kostume og blev beundret af mange for sin smukke grønne farve. Og den følte at den igen gjorde gavn, om end på en anden måde end oprindeligt, men dog ikke mindre nyttig af den grund. Og det grimme hak var der ingen der talte om.
|
