Giraffens netnyheder
marts 2000

Herika - en kristen malergruppe

www.herika.dk

Nårjeg invaderer Giraffen, falder mit blink meget hurtigt på øverste højre hjørne. Jeg skimmer lige og ser, om der er kommet nogle nye links siden sidst.

I dag faldt mit blik på Herika. Ja, oven i købet en kristen malergruppe. Det lød da spændende, såjeg klikkede hurtigt på linket. Og tro mig - det blev en spændende oplevelser.

Mit første indtryk af siden var, at den var utrolig flot og stilren bygget op, og det kom faktisk til at holde stik. Det er længe siden, at jeg har set en så simpel og enkel forside, men det virker godt. Jeg fik i hvert fald lyst til at kigge
videre på siden, og det erjo det, som forsiden skal bruges til.

Siden er bygget ganske traditionelt op med en menu i venstre side og indhold i højre.

Jeg tøffede videre på siden. Jeg skulle jo se, hvem der var medlemmer af denne gruppe. Otte personer, som alle er beskrevet ganske kort. Derudover vises nogle af deres billeder. Okay, ikke alle billederne faldt i min smag, men der var faktisk mange flotte imellem.

Jeg tuller videre for at konstatere, at Herika faktisk har eksisteret i mere end 10 år (og tænk sig, jeg har aldrig hørt om dem). Fire små artikler fortæller om gruppens historie. Normalt erjeg ikke til artikler på Nettet, men disse faldt jeg over, og jo, jeg læste dem faktisk og blev en del klogere.

Galleriet på siden bryderjeg mig derimod ikke om. Det tager for lang tid at skifte mellem de enkelte billeder (man kan ikke selv gøre det, da det er en applet, der styrer showet). Jeg ville hellere, at man selv kunne vælge, hvilke billeder, man Ønskede at se. Men okay, på denne måde får man fornemmelse af, at man er på kunstmuseum.
Alt i alt synes jeg, at siden formåede at holde min opmærksomhed og skabe min nysgerrighed. Det er desværre ikke så ofte, at det sker, så siden ligger helt klart i den bedre ende af skalaen. Siden ville blive bedre med mere information om, hvordan man kan komme i kontakt med dem. Endvidere synes jeg, at siden er et bevis på, at man med forholdsvist enkelt HTML kan skabe en flot side, der helt klart efter min mening er et besøg værd.
Vurdering: * * * *
Kristian Rasmussen