Ikast avis
23/2 1994
Forskelligheden
længe leve
Malergruppen
Herika udstiller i Rådhuskælderen
En
maler med oliefarver og holder sig til. En anden eksperimenterer med tekstiler og akvarel. En tredie
bruger oliekridt, mens en fjerde udtrykker sig med akvarel og
kultegninger. Forskelligheden er stor og den bliver større og større.
Mener i hvert fald de seks kunstnere i malergruppen Herika, der igen
afslutter vintersæsonen med en udstilling i Rådhuskælderen. De seks
amatørkunstnere er lige så forskellige i deres dagligdag. De lever
alt fra at passe børn, male vægge og så korn til at dele post ud og
studere.
Men
en ting har de trods alt til fælles lysten til at udtrykke sig med
maling og tegning. De gør det bare på forskellige måder og udnytter
hinandens interesse for sagen som inspiration til at komme videre. De
seks kunstnere, Niels Otto Søndertoft, Lone Christoffersen, Henrik
Amorsen , Erik Jacobsen, Dorthe Høgh og Lisbeth Thomsen, har hele
vinteren mødtes hver mandag aften hos Erik Jacobsen, der stiller
lokaler og erfaring til rådighed. Herika fungerer på helt privat
basis. men alle medlemmer deltager også i LOF-kurset med Erik
Jacobsen som underviser. Hver af de seks medlemmer har sorteret 10-15 af
deres bedste ting fra og udstiller det i Rådhuskælderen lørdag og søndag
eftermiddag. Som de øvrige år er der også i år
kaffe på kanden.
|