Ikast avis 5/3 1996

Styrken er at vi er så forskellige  

Og så disker malergruppen Herika gerne op med kaffe, lys på bordet og en snak om motiverne, der er til at forstå - udstilling i weekenden

 

  Der er alt lige fra røde køer på marken og blomsterne i vasen til de symbolsk kasserede fisk og skelettet , i graven under Jesus. Og så er der kaffe på kanden, småkager på bordet og fyrfadslys til at skabe den rigtige stemning. Malergruppen Herika går ikke i for små sko, når de en gang om året - i Rådhuskælderen - vælger at krænge en del af deres malerglade sjæl ud for publikum. Den efterhånden syv år gamle malergruppe udstiller i weekenden og gør det med en ærlighed og ligefremhed, som ikke skeler til kunstanmelde­res vurdering af, hvad er er god kunst og hvad der ikke er det. Herika's seks medlemmer mødes om mandagen for at vende verdenssituationen og det hjemlige over en kop kaffe og en del klatter acryl- og oliemaling, og med et budskab om at her findes ganske almindelige mennesker, der gerne vil vise omverdenen, hvad de går og pusler med, går de i offentligheden den ene gang om året - og inviterer pressen til møde inden udstillingen. Hvis man nu tror, at amatør­maleres skilderier på lærred og papir da ikke kan være interessant, skal man tro om igen. For Herika's udstilling besøges hvert år af 300-400 besøgende på den ene weekend. Og det lykkes da også engang imellem at sælge et maleri eller en akvarel.
- Jeg tror vores styrke er, at vi er så forskellige. Og så hen­vender vi os ikke til det "fine" publikum, hvor man skal betale i dyre domme for at erhverve et maleri. Det er ikke så fint at komme hos os. Det skal først og fremmest være hyggeligt, og derfor tror jeg, at vi rammer mange men­nesker, som måske ikke kom­mer på almindelige kunstudstillinger, siger Lone Jacob­sen; der i år eksperimenterer i olie og acryl - i meget forskelli­ge genrer. Også den lidt mere eksperimenterende. Niels Otto Søndertoft Hansen, der skifter penslen ud med rattet i en landmandstraktor, når han ikke maler, har i år forsøgt med røde køer på marken, men falder ellers i sit motivvalg for landskabets konturer - og bliver ved med det.
Som han siger, der skal også være noget for dem, der bare vil nyde et billede, man kan se og forstå uden dikkedarer. Samme holdning har Herika's nestor, Erik Jacobsen, Kirkegade, der lægger lokaler til de ugentlige maleraftener. - Jeg maler blomster, som jeg plejer at gøre, siger Erik beskedent. Men indrømmer dog, at han eksperimenterer lidt i farver. Og ikke mindst i kæmpestore akvareller. Henrik Amorsen er nok den mest "provokerende" i male­rigruppen. Forstået på den måde at han forsøger med kristen tematiske malerier, hvor han gerne ser, at beskueren stopper op, undrer sig og bliver eftertænksom.- Det lykkes mig da også ofte at få folk i tale om malerierne, siger Henrik Amorsen, der udstiller acrylmalerier.
Dorte Høgh udstiller acrylmalerier og akvareller, mens Lisbeth Jensen udstiller akvareller.Og måske oliemalerier. Medlemmerne af Herika ved aldrig helt før sidste øjeblik, hvilke kunstværker de vil - og måske tør - tage med til en offentligt tilgængelig udstilling.